Danske Folkedragter

Når vi optræder, danser vi normalt i folkedragter. Det ser flot ud, og publikum værdsætter det. Når vi øver os til hverdag, er det altid i almindeligt fornuftigt tøj og dansesko.

I dag foregår dansen i moderne opvarmede lokaler, kan det være lidt varmt iført en traditionel dragt, men det behøver ikke at være tilfældet med en velsyet dragt.

Flere folkedansere har syet deres egne dragter, som har været brugt adskillige gange. Man kan også låne dragter, og det er muligt at anskaffe sig en brugt dragt til en rimelig pris.

Esther Grølsted (e-mail: bent.grolsted@gmail.com er vores ekspert i foreningen, og hun holder foredrag og kurser om dragter og dragtsyning og er behjælpelig med råd og vejledning.

De mest kendte egnsdragter:

Amager

Hedeboegnen

Røsnæs

Falster

Læsø

Fanø

Rømø

Kvindehovedtøjerne dækker flere egne i Danmark.

Amagernes dragter har remisenser af de Hollænder, der kom til øen fra 1513-1523 i Chr. 2 s tid. I tiden tilpasset Amagernes egen stil de følgende århundrede i deres egne farver i gammeldags snittype. Stofferne er  uld og klæde. Dragterne findes i kirkedragt, festdragt og hverdagsdragt. Sort og rødt dominer.Huerne er 1 styks, bundet under hagen med hage-pande bånd.

Hedeboegnens dragter. Er trekantområdet Køge-Roskilde-København. Alle snittyper  fra 1780-1870 ses i bøndernes gammeldags påklædning.

D.v.s. Rococo-empire-biedermayer-krinolineperioderne.

Stofferne er landsbyvævede samt importerede silkebånd. Farverne er kendt for grøn til forår og påsken, rød til pinse og om sommeren, blå til jul og om vinteren. De fleste dragter er søndagsdragter. Huerne er mest i puldfacon med pynt og bindes under hagen.

Røsnæs især kvindedragter har visseremisenser fra 1600 t. dragttype. En gammeldags 2 stk. hue med overbindebånd til fest, til hverdag hovedtørklæde over huen. Skørtet i tæt plisse. Tætsluttet og firkantet hals-åbning i bul og trøje. Farveskiftet følger årets påske-pinse og jul. Stofferne vævet i landsbyen. Der er bevaret festdragt og hverdagsdragt.

Del siden